Hvor høje grene kan en teleskopisk beskæringssav nå fra jorden?

Af Kristoffer Nielsen · Senest opdateret juni 2026

De grene, du ikke kan nå, er dem, der frister dig op ad stigen, og det er præcis dér, de fleste haveulykker sker. En teleskopisk beskæringssav løser problemet på en anden måde: den forlænges, så du når op til fire meters arbejdshøjde fra jorden og saver grenen af, mens du står sikkert på græsset. Med et hoved, der både kan save de tykke grene og klippe de tynde kviste, behøver du hverken stige eller to forskellige redskaber.

Kort overblik Den teleskopiske beskæringssav har en trinløst justerbar stang, der rækker op til cirka fire meters arbejdshøjde, så du beskærer fra jorden uden stige. Hovedet er to redskaber i ét: en savklinge på 360 millimeter til de tykke grene og en grensaks til de tynde kviste, så du klarer hele træet med samme stang.

Stigen er havens farligste redskab

De fleste tænker på en motorsav eller en hækkeklipper, når talen falder på farligt haveværktøj. Men det redskab, der sender flest danskere på skadestuen om sommeren, er stigen. Den står på blød jord, der giver sig, du strækker dig det sidste stykke for at nå grenen, og balancen ryger, mens du har begge hænder på et skærende værktøj.

En teleskopsav fjerner hele det regnestykke. Du bliver stående på jorden med begge fødder plantet, mens stangen rækker op efter grenen i stedet for dig. Vi ser, at det især er de grene lige uden for rækkevidde, der lokker folk til at improvisere på en havestol eller en vakkelvorn stige, og det er netop dem, en forlænget sav er bygget til at tage.

De grene, du ikke kan nå fra jorden, er sjældent dem, der er værd at falde ned fra en stige for.

Fire meter rækkevidde uden at forlade jorden

Det, der gør saven brugbar, er den teleskopiske stang. Den trækkes trinløst ud, så du kan møde grenen i præcis den højde, den sidder i, fra et lavt æbletræ til toppen af en stor frugtbusk. Med stangen helt forlænget når du op til omkring fire meters arbejdshøjde, og fordi du justerer trinløst, slipper du for at stå på tæer det sidste stykke.

Teleskopisk beskæringssav med orange stang forlænget op mod en høj gren i et frugttræ set fra jorden

Den lange stang giver også et bedre snit. Du arbejder oppefra og ned med tyngdekraften med dig, og du ser grenen tydeligt i stedet for at kæmpe dig op til den. Skal du rundt om hele træet, flytter du dig bare på græsset i stedet for at klatre ned, rykke stigen og op igen. Det gør en eftermiddags beskæring til noget, du faktisk orker at gøre færdig. Find den blandt vores øvrige haveredskaber.

Tyk gren eller tynd kvist: to redskaber i ét hoved

De fleste teleskopstænger kan kun det ene, men det her hoved er to redskaber i ét. Til de tykke grene har den en savklinge på 360 millimeter, der skærer på trækket, og til de tynde kviste har den en grensaks, du betjener med et træk i snoren. Du slipper altså for at skifte mellem en sav og en grensaks midt i arbejdet.

Nærbillede af beskæringssavens hoved med savklinge og grensaks der klipper en tynd gren af et træ

I praksis betyder det, at du tager grovarbejdet med saven og pudser af med saksen i samme arbejdsgang. En tommelfingerregel er at save alt, der er tykkere end en tommelfinger, og klippe resten, så snittet bliver rent og ikke flosset. Et rent snit heler hurtigere, og træet får færre indgange for svamp og råd.

Teleskopisk beskæringssav

2 i 1 · op til 4 meter · sav på 360 mm og grensaks

Til de høje grene du ellers skulle op ad en stige for at nå. Sav til de tykke, saks til de tynde, i samme stang.

Se haveredskaber

Hvornår på året skal du beskære?

Tidspunktet betyder lige så meget som redskabet. De fleste løvtræer og frugttræer beskæres bedst sent på vinteren, mens de står uden blade, så du tydeligt ser grenens forløb, og træet er i hvile. Et sommersnit bruges mest til at styre væksten og lufte ud i en tæt krone, hvor lys og luft har svært ved at komme ind.

Et par grupper falder uden for reglen. Stenfrugt som kirsebær og blomme beskæres helst om sommeren for at undgå svampesygdomme, og blomstrende buske klippes lige efter, de har blomstret, så du ikke skærer næste års knopper væk. Er du i tvivl om netop dit træ, så skær lidt og se det an, frem for at tage for meget på én gang. Vi har samlet flere redskaber til sæsonen i guiden til havesæsonens tjekliste.

Sådan beskærer du sikkert fra jorden

Begynd med at se på, hvor grenen skal falde, og ryd området under den, så hverken du eller havemøblerne står i vejen, når den giver sig. Forlæng så stangen, til hovedet sidder oppe ved grenen, og sæt savklingen tæt på grenkraven, det fortykkede sted, hvor grenen møder stammen, men ikke ind i selve stammen.

Sav roligt med fulde træk, og lad være med at presse, så klingen får lov at gøre arbejdet. Tag store grene i to tempi: et aflastende snit på undersiden først, så barken ikke flænser, når grenen falder. Saml grenene op bagefter, så plænen er ryddet, inden du går videre til det næste træ. Med saven på plads og teknikken i orden klarer du hele træet fra jorden uden at røre en stige. Den hører til de redskaber, vi fremhæver i guiden til en klar have på halvt tid, og du finder den sammen med resten af vores haveredskaber til sæsonen.

Et af produkterne fra artiklen vist i en lys, indrettet scene på en terrasse i haven

Ofte stillede spørgsmål

Hvor højt kan en teleskopisk beskæringssav nå?

Med stangen trukket helt ud når den her sav op til cirka fire meters arbejdshøjde, regnet fra jorden og op til hovedet. Det dækker de fleste frugttræer og store buske i en almindelig have. Stangen justeres trinløst, så du kan møde grenen i præcis dens højde i stedet for at strække dig det sidste stykke.

Hvor tykke grene kan en beskæringssav klare?

Savklingen på 360 millimeter tager de tykke grene, du ellers skulle have en bøjlesav til, mens den indbyggede grensaks klipper de tynde kviste. En tommelfingerregel er at save alt, der er tykkere end en tommelfinger, og klippe resten. Tag de helt store grene i to snit, så barken ikke flænser, når grenen falder.

Kan en beskæringssav både save og klippe?

Ja, hovedet er to redskaber i ét. Savklingen bruger du til de tykke grene, og grensaksen, som du betjener med et træk i snoren, til de tynde. Du slipper for at skifte mellem en sav og en grensaks midt i arbejdet, og du klarer derfor både grovarbejdet og finpudsningen med den samme stang.

Hvornår på året skal jeg bruge beskæringssaven?

De fleste løvtræer og frugttræer beskæres sent på vinteren, mens de er uden blade og i hvile. Stenfrugt som kirsebær og blomme tager du dog om sommeren for at undgå svampesygdomme, og blomstrende buske klipper du lige efter blomstring. Er du i tvivl, så skær lidt og se det an frem for at tage for meget på én gang.

Er det sikkert at save grene af fra jorden?

Det er klart sikrere end at gøre det fra en stige, så længe du rydder området under grenen først, så den frit kan falde. Stå ved siden af faldlinjen, ikke under den, og bær gerne sikkerhedsbriller, da der drysser bark og savsmuld ned. Fordi du står fast på jorden med begge fødder, har du langt bedre balance end på et stigetrin.

Hvor på grenen skal jeg sætte snittet?

Sæt snittet tæt på grenkraven, det lidt fortykkede sted, hvor grenen møder stammen, men skær ikke ind i selve stammen. Grenkraven indeholder det væv, træet bruger til at lukke såret, så et snit lige uden for den heler hurtigst. Lad være med at efterlade en lang stub, for den rådner og bliver en indgang for svamp.